fredag, januar 30, 2009

Mere sygdom - og en søvndrukken udtalelse

Freja var igår på vej op ovenpå influenzaen, og det var sågar på tale, at hun kunne komme i skole idag. Men det blev fravalgt, og det var sådan set godt nok. For nu er hun blevet så snottet, som hun sjældent før har været det, og har tillagt sig en hoste, der er en gammel ryger værdig.
Anna Ingeborg stod på influenzavognen natten til torsdag, og hun har haft det rigtig skidt både igår og idag. Det har været med høj feber, opkast og generelt ubehag. Heldigvis vil hun gerne drikke og spise. Det mest bekymrende for hende, har naturligvis været, om hun ville være i stand til at spise slik fredag aften, og om hun i givet fald måtte få noget. Hun fik en is i stedet, og var godt tilfreds, men kunne desværre ikke gøre fuldstændigt kål på den. Så syg, det er hun!
Sidst på aftenen torsdag vågnede hun med en klynken. Men det eneste hun ville, var at fortælle, at det altså var svært at vaske op med håndjern på - ja, det var i hvert fald lidt besværligt... Hun lagde sig til at sove igen med det samme. Og så kunne forældrene gå og spekulere på, hvad det skulle betyde. Fredag morgen kunne hun ikke selv huske, at hun havde været vågen, og udtalt de vise ord. Men hun vidste udemærket, at det var noget der kom fra børnetime (Shanes Verden).

Ingen kommentarer: