Den bedste dag i Anna Ingeborgs liv - og den værste

Anna Ingeborg fik i julegave et keyboard. Det havde hun ønsket sig helt vildt, og da hun pakkede gaven op, blev hun så glad, at hun slet ikke kunne være inde i sig selv. Det blev hun imidlertid nødt til, og det gik da også fint med at få det sat op på værelset, så hun kunne komme i gang med at spille. Det var den bedste dag i hendes liv, sagde hun. Og det blev det ved med at være lige indtil ud på eftermiddagen dagen efter. For lige pludseligt opdagede hendes far en fejl på tasterne på keyboardet. En fejl som ikke burde være der. Og Anna Ingeborg kunne ikke forstå hvad det var, for hun havde i hvert fald ikke gjort noget ved det - påstod hun. Da hendes far så besluttede sig for, at der måtte fremsiges en klage over fejlen på keyboardet henne i butikken, så fik piben en anden lyd. Så kunne det godt være, at hun måske havde haft en finger med i spillet alligevel...
Og det viser sig, at den lille ivrige og superlykkelige pige, bare var så glad for det keyboard, at hun slet ikke kunne lade være med at spille på det lige efter at have taget neglelak på. Og det skulle jo selvfølgeligt give lak på tasterne. Ikke noget problem, tænkte Anna Ingeborg så, jeg har neglelakfjerner. Og så fandt hun det frem og fjernede næsten alle spor af lak. Desværre viste det sig så også, og det stod der jo ikke noget om på neglelakfjernerflasken, at produktet også indeholdt keyboardtastelakfjerner, hvorfor det gav nogle ridser i tasterne, der hvor hun havde gnubbet med kluden.
Helt ulykkelig brød hun grædende sammen efter at have tilstået, og hun var helt utrøstelig, for nu var den bedste dag i hendes liv blevet afløst af den værste dag i hendes liv...
Skaden på tasterne var i øvrigt af rent kosmetisk natur, og slet ikke ødelæggende for deres funktionsdygtighed.

Besøg hos onkel Martin

Det var en stor dag i går. Hele familien tog til Voervadsbro for at besøge onkel Martin. Og for at gøre en lang historie kort, så kom alle børn hjem med så mange historier, at der er stof til eftertanke til de næste fjorten dage - mindst.
Først var der kaffe og kringle, og det kommer man jo altid godt i gang på. Og da så den var fordøjet, blev der stillet forslag om en gåtur på onkel Martins marker, der går ned til Gudenåen. Hundene var allerede blevet lukket ud af deres indelukke, og Anna Ingeborg græd ved den lejlighed angstens tårer, for det var nogle hunde, der var fulde af energi. Men hun endte da dagen med slet ikke at kunne få nok af de hunde. Nå, men afsted for at se fårene. Undervejs fandt Linus en død mus. Og det kunne han huske, for senere kom han rendende med den - holdende den i halen. Tror nok lige, der var en mor der sørgede for, at de hænder blev grundigt vasket.
Nede ved åen fandt den ene hund en død and, som onkel Martin mente måtte være kommet af dage om morgenen, hvor han havde hørt skud, og så skulle den have drevet med åen dertil. Den blev hængt op på en pæl til ræven. Men den skulle også hentes senere. Dog ikke af Linus, for der svigtede modet alligevel lidt. Til gengæld syntes han, det var meget morsomt, da onkel Martin bildte ham ind, at man kunne puste liv i den og gav sig til at blæse den ind i næbbet.
Så gik turen forbi onkel Martins hjemmebyggede krybskyttetårn, hvor børnene på skift var oppe at nyde udsigten. Og onkel Martin fik også her Linus til at tro på en røverhistorie. I hvert fald skulle onkel Martin angiveligt have en fjernbetjening, som han selv havde lavet af nogle ledninger, en gummistøvle og en konservesdåse, liggende inde i vindueskarmen som han kunne få stolen i tårnet til at dreje rundt med. Linus' kæbe hang nede på brystet under det meste af spadsereturen.
Og det blev ikke ringere senere, da han fik lov til at køre en tur i traktoren sammen med sine søstre og sin far, og naturligvis med onkel Martin ved rattet - ja, og også en lille smule Linus.
Og så var der alle de døde dyr på væggene. Alle de mange spændende dyrekranier (hvis man ellers må kalde dem det, de der jægertrofæer). Og så alle de udstoppede dyrehoveder. Kæmpestore er de, og til slut lod Linus sig bilde ind, at dyrene rent faktisk stod i værelset ved siden af, og at de bare stak hovedet igennem væggen. Og så næste gang vi kom på besøg, kunne han få lov at se resten af dyrene i det andet værelse.
Linus har lavet en aftale med onkel Martin om, at han godt må komme og bo der, når han bliver stor og får et kørekort og et jagttegn. Han bad også alle gæsterne om at hjælpe ham med at huske på det, for det var jo mange år, man skulle huske den slags.
Til middagen, hvor der blev serveret suppe og tarteletter, nogle mente at det var hele formålet med udflugten, indledte Linus naturligvis med at melde sin utilfredshed med menuen. Han endte dog med at hugge tre portioner suppe i sig, det skulle bare kaldes jægersuppe, og tarteletterne gled såmænd også ned.
Freja underholdt med blondinevitser under middagen, og det gjorde hun så godt, så onkel Martin lød som om han skulle sprække af grin. Der var godt nok en enkelt, som hun måtte forklare en ekstra gang, fordi moster Bodil ikke havde hørt ordentligt efter. Ellers fandt hun den bare ikke så morsom. Hun grinte i hvert fald for lidt, så onkel Martin bad Freja om at gentage den, så der ikke skulle være nogen tvivl.
Og så fik også Freja spist tarteletter. Og det kan hun ellers ikke lide. Og madorglet Anna Ingeborg fik tiltusket sig en beholder med hjem af den dejlige tarteletsovs, og så kunne de også dagen efter glæde sig over at få deres urin til at lugte af asparges.

Freja og Anna Ingeborg byttet til en Playstation

Linus legede i søndags hos Casper, som han kender fra børnehaven. De har leget sammen mange gange før, men denne gang gik det op for Linus, at Casper har en Playstation 4. Og Casper har i det hele taget mange ting. Og det vil Linus også gerne have. Altså endnu flere ting end han allerede har. Og hellere for tyve minutter siden end i morgen. Og hver gang Linus kommer hjem fra besøg hos Casper, så skal der lidt opdragelse til. For han starter som regel ud med at være rasende over, at Casper har alt muligt, som han ikke selv har. Også denne gang, og nu var det lige den Playstation der nagede ham. Og hans mor og hans far forsøgte sig med alle mulige forklaringer om, at det jo ikke var alle der havde lige meget, og at der nok også var nogen, der havde mindre end ham (altså Linus)... Og lige lidt hjalp det, for han kom ikke på noget tidspunkt tættere på den Playstation. Men noget af det der var blevet sagt, var at der hjemme hos Linus var tre børn, som ressourcerne sådan ligesom skulle fordeles mellem. Og direkte adspurgt, om han så ville bytte sine søstre for en Playstation 4 og aldrig mere se dem igen, så var svaret, at det ville han da. Og der var ikke et sekunds tøven, da hans far foreslog en tur ud til Elgiganten for at spørge, om de ville tage to piger i bytte for en Playstation...

Og så blev det tredje skoledag

Og Linus undgik skærmydsler med de andre børn. Men så klarede han på helt egen hånd alligevel at komme til skade.
På nogle legepladser er der sådan en slags brandmandsstang i metal, som det er muligt at glide nedad. Det har de ikke på C. la Cours skole. Men til gengæld så har de et legetårn med nogle net, og nogle nylonreb. Og man kan vist roligt sige, at Linus lærte på den hårde måde, at man ikke skal bruge et nylonreb som brandmandsstang. Fem brandvabler blev det til, og han kom hjem med godt indplastrede fingre. Nu krydser vi fingre for, at fjerde skoledag forløber uden skærmydsler og ulykker.

Anna Ingeborg på valg

Anna Ingeborg meldte sig i år som kandidat til skolens elevråd. Hun blev valgt - naturligvis, fristes man til at sige. Og vistnok endda ret overbevisende. Der var en del på valg, så hun var meget stolt og glad.

Anden skoledag

Nu gik første skoledag jo så fint for Linus, så der var ingen grund til at tro, at anden skoledag ikke skulle blive lige så fin.
På det skolemæssige var der sådan set heller ikke noget at klage over. Han fortalte med stor glæde i stemmen om at de havde haft fat i sangbogen/hæftet, og hvilke sange de havde sunget. Og Anna Ingeborg kunne fortælle, at 0. klasserne havde været på rundvisning på skolen.
De havde også mødt deres venskabsvenner fra Frejas klasse. Linus fik Alexander H. og de havde leget sammen, og Alexander havde vist Linus nogle hemmelige billeder fra Mars på sin telefon. Så det var altsammen meget spændende.
Det skulle det så åbenbart også vise sig at blive i klubben... I hvert fald kunne Linus ved aftensbordet fortælle om, hvordan han var blevet holdt fast af en anden dreng, der havde slået på ham. Og faktisk få meget, at Linus havde fået en tand slået løs. Og både hans mor og hans far og begge hans søstre syntes, at det lød som lidt af en mishandling. Og han havde ikke været i stand til at få ham drengen til at holde op, og han kunne ikke råbe de voksne op, og til sidst var der heldigvis kommet en voksen, som havde stoppet overfaldsmanden.
Linus kunne ikke sige noget om, hvordan det kunne være, at ham drengen, som han i øvrigt ikke kendte, var blevet så vred, at det var gået så galt. Nå, sagde hans mor, så kan det være, at vi lige skal høre i klubben, om de har fundet ud af det. Nej, sagde Linus. Vi har fundet ud af det, så det behøver vi ikke. Og så tror jeg nok lige, at der var en mor, der mente, at det lugtede lidt af urent trav. Så efter aftensmaden fik hun trængt Linus op i en krog, for at han lige kunne få en chance for at fortælle hele sandheden. Og det gjorde han så. Sårn... I hvert fald var det noget med at ham den anden havde ramt Linus med en slange, og så havde Linus jo nok tyret ham den anden een med noget tilsvarende, selvom han ikke selv sagde det i så klare vendinger. Og så havde det udviklet sig, og til sidst var de blevet afbrudt. Men Linus havde en kæmpe fest med hele historien, fordi ham den anden var den eneste af de to, der fik skældud.
Her til morgen hev han den tand, der var blevet slået løs, ud af munden. Endnu en bonus ved den affære, for så kommer tandfeen jo med en tier...

Linus starter i skole

Drengen var i sidste uge i klub mandag til torsdag. Rimeligt korte dage. Der var desværre ikke så mange af dem, som han skal gå i klasse med.
De var der til gengæld mandag, hvor der var første skoledag. Linus havde glædet sig helt utroligt meget. Så han fik skoletasken på, og så mødte han op i skolegården og blev ført til protokols af skolelederen.
Han havde kun en enkelt time den første dag, men han nåede alligevel at lære hemmelig skrift, så der var nok at berette om.

Ferie i Alsace

Se mig

Jeg arbejder hårdt på min kulør. Og jeg ligner i øvrigt en milliard!

Freja og Marie i Musikhuset

Freja og Marie optræder i Musikhuset i Aarhus til Dance Action afslutningsshow 2014.

Linus taber en tand

Nattens rædsler

Linus havde natten til i dag et grimt mareridt. Han havde drømt, at hans tigerdyr var blevet sprættet op henne i børnehaven. Det kostede hans mor en øm ryg, fordi hun faldt i søvn i hans seng, og lå der hele natten.
Det mareridt er dog langt fra det værste, Linus har oplevet. For omkring påske, hvor han fik en masse chokolade, oplevede han mareridt, hvor rædslerne overgik hans vildeste fantasi. Det var så slemt, at der var tidspunkter, hvor han var bange for at lægge sig til at sove. Og når han fortalte hvorfor, var han helt opløst i tårer. Hvis man er bange af sig, er det nok en god ide at stoppe læsningen af dette indlæg nu, inden de rædsler, som drengen oplevede, bliver udpenslet i detaljer... Her kommer det så: Drengen drømte af flere omgange, at der var blevet taget en bid af hans påskeæg, mens han sov.
Ja, nu er der nok nogen, der skal ud og skifte bukser. Og mens man så gør det, kan man jo se, om man kan slippe fri af gruen. Det tog Linus flere dage...

Linus køber ind

For et par uger siden købte Linus et spil. Det var et Lego "brætspil" med Star Wars og han var meget glad. Spillet kostede hundrede kroner, og han brugte næsten alle sine penge på det. Der var i hvert fald kun tre kroner tilbage i pungen.
I sparebøssen havde han så fundet seks femmere, og de var blevet puttet i pungen, og så var der jo noget at bruge på sommerhusturen. Netop ankommet til sommerhuset røg han sammen med sine søstre afsted på påskejagt. Masser af slik fandt de, men også en pengeseddel hver. Og så var der noget ekstra at bruge i Thisted i dag. Fedest!
Der var ikke gået fire sekunder af byturen, før der på det nærmeste var ild i hundredekronesedlen nede i lommen. Den kunne ikke blive brugt hurtigt nok. Så det blev den. Og ikke overraskende var det i Buddy legetøjs Lego-afdeling, at han fandt sin udkårne...

Star Wars messe

I dag var der Star Wars messe i Randers Realskoles hal. Det var med skuespillere fra filmene. Altså fra een af de gamle film. Og altså nogle af de tarvelige skuespillere, som ingen nogensinde har hørt om. Men de ville alligevel have hundrede kroner for en autograf. Linus var heldigvis ligeglad. Men der var også meget andet. Legetøj og spil og mennesker, der var klædt ud i filmkvalitetskostumer. Meget imponerende. Men vigtigst for Linus, så kunne man få popcorn. På biografens stand. Og det var gratis, hvis man "likede" dem på facebook. Og damen der stod på standen ville ikke sælge sine popcorn. Men Linus fik alligevel popcorn. Og så var alle glade. Måske med undtagelse af ham manden fra Hifi-Klubben, der fik halvdelen af Linus' popcorn ud på sit tæppe, fordi Linus gerne ville se den film, som blev vist på mandens TV. Men Linus var ikke den der spildte mest, og ham manden så også ligeglad ud, for han havde en madpakke.
Da Linus havde spist sine popcorn var han så tørstig, at han ikke kunne holde ud at være på messen længere.

Landsmesterskaberne i badminton

Anna Ingeborg var i hele sidste weekend til landsmesterskaberne i badminton sammen med sin mor. Og selvfølgeligt de fire andre piger fra hendes hold. Og for en gangs skyld, så fik de bank. Altså heldigvis ikke kun bank, men mestendels. De blev nummer fem ud af seks hold, men havde haft en rigtig god weekend. Det var en træt pige, der kom hjem den søndag aften, og en mindst lige så træt mor.

Freja bryder loven

I onsdags hentede Freja Linus i børnehaven - stjerneskuddet i skoven. Det har hun efterhånden gjort mange gange, men denne gang blev lidt speciel. I hvert fald så var Linus ved at selvantænde af begejstring da han fortalte om det inden han blev puttet. Freja har før haft cyklen med, og så har Linus siddet på sadlen, mens Freja har trukket cyklen. Men i onsdags gik det altså for langsomt for Evel Knievel, så hun satte sig op og så cyklede de gennem skoven hjem. Altså to mand på samme cykel. Freja havde da sørget for at Linus havde hendes hjelm på. Men så havde hun selvfølgeligt ikke selv sin hjelm på. Og der var ingen af dem, der mente at det på nogen måder havde været farligt. De var nærmest parate til at tage en tur mere på stedet. Og de kunne slet ikke se, at de skulle have gjort noget forkert.
Til alt held, så havde personalet i børnehaven ikke set dem forlade stedet på samme cykel, så de bliver måske ikke afhentet af myndighederne i denne omgang...

Linus opper sig

Drengen, der gerne vil gå i skole, er begyndt med forberedende aktiviteter. Han er stadig meget glad for sit Lego, men i dag valgte han, i stedet for Lego, at tage sin tegneblok og sine blyanter med i børnehave. Han har også haft et spil kort med (UNO), og det har de nok spillet med hans regler. Det går fremad.

Freja bliver matchvinder

Den årlige skolepigefodboldturnering er netop blevet afviklet. I år igen med deltagelse af Freja og de fleste af pigerne fra hendes klasse. Freja var på det hold der ikke havde rigtige fodboldspillere. Altså forstået sådan, at alle de piger fra hendes klasse, der går til fodbold, var på det andet hold. Der var to hold tilmeldt fra hendes klasse... Hvorom alting er, så vidste de godt, at de nok igen i år ville få tæsk.
Men deres deltagelse var knap nok begyndt før Freja tordnede ned mod modstandernes mål og lossede klatten i kassen. Det gik så stærkt, at nærmest ingen i hallen bemærkede det. Og det skulle vise sig at blive det eneste mål, som de scorede den dag. Heldigvis var det nok til at tage sejren i den første kamp, og så vandt de faktisk lige så mange kampe, som det andet hold fra deres klasse (omend det andet hold scorede en del flere mål).
Sejren var nu ikke så vigtig, for de var bare kommet for at hygge sig. Og det gjorde de. I den grad. Men der var også arrangeret sådan, at der var slik og juice, og Freja selv havde beordret sin far ud for at købe børne-champagne. Nå ja, man skal vel planlægge med succes...

Linus får en klasse

Der har været afholdt informationsmøde for forældre til nye børn på C. la Cours skole. Linus bliver optaget, og han skal gå i 0.B. Og det er byens bedste børn, som hans kommende lærer siger. Og det har hun sagt før, for det er også hende, som både Freja og Anna Ingeborg har haft.
Linus er meget begejstret og glæder sig meget. Han kunne godt tænke sig, at det skulle være snart, for næsten alle dem, som han har leget med i børnehaven er begyndt i skolefritidsordning på de skoler, som de skulle gå på.

Oprydningsdag og opvask

Det er blevet vinterferie, men det betyder ikke, at der er skruet ned for aktivitetsniveauet. Lørdag blev der godt nok slappet af. Meget af. Men søndag var så til gengæld blevet defineret som den store oprydnigsdag. Gæt selv, hvor populært det var. Guleroden skulle være, at dagen sluttede med aftensmad på McDonalds. Og det kom også til at holde stik. Indsatsen på dagen stod måske ikke helt mål med belønningen. Der blev i hvert fald holdt usandsynligt mange pauser. Og vel at mærke pauser fra at "lege" oprydningsdag...
Opvaskemaskinen tog pause hele dagen. Ja, det bliver en permanent pause. Den valgte at overgå ungernes ugidelighed på oprydningsdagen ved fuldstændigt at opgive livet (Anna Ingeborg og Freja havde nu også perioder, hvor det virkede som om, at de mest af alt havde lyst til helt at give op). Den lod godt nok som om, den havde travlt. Men når man så kiggede ind i den, var det tydeligt, at den bare lod som om.
Det giver så mulighed for at lære noget nyt. Opvask. Altså manuelt... Det er heller ikke populært!

Freja selvantænder

Når man går på C. la Cours skole, så skal man i femte klasse spille musical. Det ved man fra man er helt lille. Og når man kan begynde at gå i kor i tredje klasse, så bliver der ikke lagt skjul på, at det er en god ide at gå i kor, hvis man gerne vil have en rolle i femte klasse musicalen. Og Freja har ønsket sig en rolle, ja, altså hovedrollen, lige siden det gik op for hende, at der var noget med en musical i femte klasse.
Hun øver sig meget i at synge og danse, og kan også lide drama. Så forventningerne var skruet helt i vejret inden udvælgelsen.
Hun og alle de andre elever i femte klasse, skulle skrive deres ønsker for deltagelse i musicalen. De skal spille aladdin, og så er der kun to roller Freja kan vælge imellem. Aladdin og Jasmin. Og det var også hendes prioritering - i den rækkefølge. Og da hun så blev udvalgt til at spille aladdin, gik hun helt i ekstase. Det hele skal opføres i maj måned, men Freja kunne allerede alle sine replikker samme dag, som hun fik sit rollehæfte. Det her er jo noget, der er væsentligt vigtigere end lektier og andre ligegyldige ting.

Pingvinen i Kærsmindebadet

Linus begyndte i onsdags til svømning på Nyvangsskolen. Han stoppede også til svømning i onsdags...

Han gjorde ellers som instruktørerne sagde, og han klarede den halve time i vandet, som lektionen varede. Men så var han også helt lilla da han kom op, som hans mor kunne berette om. Vandet var muligvis en anelse koldere end det skulle være, men ikke mere end at de andre børn godt kunne klare det. Måske er andre børn bare ikke så magre som Linus.

Søndag havde han så en kold tur i Kærsmindebadet. Han ville meget gerne derover, selvom han var blevet advaret om, at vandet godt kunne være til den kolde side for ham. Og så kunne det jo selvfølgeligt også være, at vandet i Nyvangsskolens svømmebad faktisk var koldere end andre steder. Men det synes ikke at være tilfældet. I hvert fald blev drengen lilla nærmest i samme øjeblik som han ramte overfladen af vandet i Kærsmindebadets bassin. Og så gik der ikke mange minutter før han krævede at komme op.

Han kunne heldigvis godt holde ud at være i saunaen, og så var turen jo kun næsten helt spildt...

Linus bliver farveblind

I hvert fald gik det langt om længe op for ham, at det nok var sådan, det hang sammen. Og årsagen til opdagelsen var et iPad-spil, hvor der skulle vælges noget i bestemte farver. Og da han frustreret måtte gå til sin mor for hjælp, kunne hun forklare, at det jo var let nok for hende, at vælge de rigtige farver, men at det er lidt sværere, måske umuligt, når man er farveblind. Han var ikke synderligt ked af, at han ikke kunne skelne farverne, da først han havde fået hjælp af sin mor. For så var han kommet videre til den næste bane, og der var der ingen problemer med farver...