lørdag, april 12, 2014

Star Wars messe

I dag var der Star Wars messe i Randers Realskoles hal. Det var med skuespillere fra filmene. Altså fra een af de gamle film. Og altså nogle af de tarvelige skuespillere, som ingen nogensinde har hørt om. Men de ville alligevel have hundrede kroner for en autograf. Linus var heldigvis ligeglad. Men der var også meget andet. Legetøj og spil og mennesker, der var klædt ud i filmkvalitetskostumer. Meget imponerende. Men vigtigst for Linus, så kunne man få popcorn. På biografens stand. Og det var gratis, hvis man "likede" dem på facebook. Og damen der stod på standen ville ikke sælge sine popcorn. Men Linus fik alligevel popcorn. Og så var alle glade. Måske med undtagelse af ham manden fra Hifi-Klubben, der fik halvdelen af Linus' popcorn ud på sit tæppe, fordi Linus gerne ville se den film, som blev vist på mandens TV. Men Linus var ikke den der spildte mest, og ham manden så også ligeglad ud, for han havde en madpakke.
Da Linus havde spist sine popcorn var han så tørstig, at han ikke kunne holde ud at være på messen længere.

Ingen kommentarer: