Anna Ingeborg fik i julegave et keyboard. Det havde hun ønsket sig helt vildt, og da hun pakkede gaven op, blev hun så glad, at hun slet ikke kunne være inde i sig selv. Det blev hun imidlertid nødt til, og det gik da også fint med at få det sat op på værelset, så hun kunne komme i gang med at spille. Det var den bedste dag i hendes liv, sagde hun. Og det blev det ved med at være lige indtil ud på eftermiddagen dagen efter. For lige pludseligt opdagede hendes far en fejl på tasterne på keyboardet. En fejl som ikke burde være der. Og Anna Ingeborg kunne ikke forstå hvad det var, for hun havde i hvert fald ikke gjort noget ved det - påstod hun. Da hendes far så besluttede sig for, at der måtte fremsiges en klage over fejlen på keyboardet henne i butikken, så fik piben en anden lyd. Så kunne det godt være, at hun måske havde haft en finger med i spillet alligevel...
Og det viser sig, at den lille ivrige og superlykkelige pige, bare var så glad for det keyboard, at hun slet ikke kunne lade være med at spille på det lige efter at have taget neglelak på. Og det skulle jo selvfølgeligt give lak på tasterne. Ikke noget problem, tænkte Anna Ingeborg så, jeg har neglelakfjerner. Og så fandt hun det frem og fjernede næsten alle spor af lak. Desværre viste det sig så også, og det stod der jo ikke noget om på neglelakfjernerflasken, at produktet også indeholdt keyboardtastelakfjerner, hvorfor det gav nogle ridser i tasterne, der hvor hun havde gnubbet med kluden.
Helt ulykkelig brød hun grædende sammen efter at have tilstået, og hun var helt utrøstelig, for nu var den bedste dag i hendes liv blevet afløst af den værste dag i hendes liv...
Skaden på tasterne var i øvrigt af rent kosmetisk natur, og slet ikke ødelæggende for deres funktionsdygtighed.
