onsdag, februar 21, 2007

Jeg skal gøre det ligesom dig far!

Arne Rudi har altid kæmpet en kamp for at få sine sønner til at sidde ned og tisse. Nu ser det ud til at næste generation skal kæmpe samme kamp med Anna Ingeborg.
Forleden dag skulle hun på toilet og tisse. Og så går hun selvfølgeligt ud til toilettet og tager bukser og underbukser af. Så langt så godt. Men så gjorde hun noget uventet. For i stedet for at sætte sig op, begyndte hun at gå frem mod toilettet mens hun skubbede tissekonen fremad. Så faderen sagde selvfølgeligt; "Du skal da skynde dig at sætte dig op, hvis du skal tisse". Hvortil Anna Ingeborg svarede; "Nej, jeg skal gøre det ligesom dig far!"... Ja, hvis bare man havde fulgt det gode råd helt fra barnsben...

mandag, februar 19, 2007

Fastelavn

Det har været fastelavn. Igår var Emma Sofie og Ida Marie med til fastelavnsgudstjeneste og tøndeslagning i krypten. Anna Ingeborg var ikke kun klædt ud som Spiderman. Hun var den ægte Spiderman. I hvert fald under gudstjenesten kunne hun klatre rundt på væggene og under ingen omstændigheder sidde stille. Hun blev anderledes stille bagefter, da tønden blev smadret, og der kom slikposer ud til alle børnene.
Idag var Freja så til fastelavnsfest i børnehaven. Ligeledes med tøndeslagning og slikposer. Hun kom hjem med en krone på hovedet, for hun var nemlig blevet kattedronning. Meget stolt!
På onsdag er det Anna Ingeborgs tur til at sprede frygt i dagplejen med sit kostume og med sine vanvittige sving med køllen. Måske er der flere kroner i vente...

søndag, februar 11, 2007

Barbie og Spiderman

Så er vi klar til fastelavn. Det kan ikke komme som en overraskelse, at Freja gerne vil klædes ud som prinsesse. Denne gang bliver det en Barbie-en af slagsen. Og det kan vel efterhånden heller ikke komme som en overraskelse at Anna Ingeborg vælger et Spiderman-kostume.
Og sådan kommer de til at se ud. Der er stor forskel på sværhedsgraden af "Ka' du gætte hvem jeg er?".

torsdag, februar 01, 2007

Det tror jeg ikke du gamle

Freja brokkede sig over et eller andet, hun gerne ville have haft, men ikke fik. Svaret var, at så måtte hun være lidt hurtigere ved havelågen. Det mente hun nu, var noget frygteligt sludder at sige, "for vi har jo ingen havelåge, far!".