Anna Ingeborg i første klasse - Freja i tredje

Anna Ingeborg havde sin mor med, da hun begyndte i skolen sådan rigtigt. Så var alle forældrene, altså de gode forældre, ikke dem der tog på arbejde og var ligeglade med deres barns første skoledag, samlet i skolegården til kaffe, mens børnene hilste på deres nye lærere. Og Anna Ingeborg har fået noget nær den perfekte sammensætning. Meget kompetent dansklærer og ditto matematiklærer. Og i tilgift samme musiklærer som Freja.
Og så har hun fået skoleinspektøren (eller skolelederen, som det vistnok hedder nu om dage, hvis det skal være helt korrekt) til idræt. Det kan godt blive barske løjer at skulle springe over den store hest og klatre op i tovene. Men mon ikke det viser sig at være godt for den lille dames holdning.
Freja fortsætter naturligt nok sin skolegang i tredje klasse. Der er ikke de store nyheder ved det. Hun skal godt nok have data, og efter jul skal hun have engelsk. Hun går så ikke længere i club men i junior-club (og hvorfor de skal stave det med c, er mig en kæmpe gåde). I junior-club skal man nærmest passe sig selv, og så slutter det klokken tre. Så skal man finde et gadehjørne man kan hænge på indtil ens forældre gider at komme og fragte een hjem. Freja tager i stedet bussen hjem og er så alene en halv times tid indtil hendes mor og søskende kommer hjem. Nogle gange laver hun lektier helt af sig selv... Jo jo, det er ikke engang gas.

Julemanden i Bauhaus

Der har været udflugt til Bauhaus. Der skulle købes ting til haven af forskellig karakter.
Det var Linus naturligvis fuldstændigt ligeglad med. Han ville som sædvanligt gerne se og sidde på det enorme udvalg af havetraktorer. Så det gjorde han, og så rendte han ellers rundt som han plejer, og var svær at holde styr på. Men lige pludselig kom løbende, fordi der var noget han gerne ville vise. Han havde nemlig set noget, han ikke lige havde regnet med. Nede i een af gangene gik julemanden rundt og kiggede på byggematerialer.
Så Linus pegede på ham og fortalte, at det var julemanden. Og det må også siges, at lige præcis det vigtigste kendetegn var på plads. Det var nemlig en mand med et meget stort og langt, hvidt og lidt gråt, skæg. Den kære julemand så ud som om, at det ikke var første gang, han var blevet genkendt. Så han smilede og lavede ansigter til Linus. Men Linus han var helt paf. Så han glemte helt at tænke på gaver...

På besøg i Herning

Torsdag i uge tredive modtog onkel Jonas besøg. Han havde til lejligheden bestilt en kæmpestor pakke, der angiveligt skulle være fyldt med tøj og sko. Der må have været mange, for kassen kunne sagtens rumme et par illegale flygtninge, hvis det skulle være...
Efter at have drukket kaffe, gav Onkel Jonas mad og drikkevarer på en dertil indrettet café i nærheden, hvis navn fortaber sig i tågerne. Og bagefter gav Linus sig til at skide. Ja, han ventede da godt nok til legetøjsbutikken for enden af gågaden, så der var allerlængst hen til bilen med puslegrejet. Der var ikke den store rift om ham lige i det øjeblik, især ikke fordi han skulle tilbage til enden af gågaden bagefter. Ja, det var jo der legetøjsforretningen lå. Det var nu værst for ham selv, for det var da et pænt stykke at gå i pænt bredstående med bagdelen fuld af bæ. Hvis drengen bliver svært hjulbenet er der ikke noget at sige til det.