torsdag, august 04, 2011

Julemanden i Bauhaus

Der har været udflugt til Bauhaus. Der skulle købes ting til haven af forskellig karakter.
Det var Linus naturligvis fuldstændigt ligeglad med. Han ville som sædvanligt gerne se og sidde på det enorme udvalg af havetraktorer. Så det gjorde han, og så rendte han ellers rundt som han plejer, og var svær at holde styr på. Men lige pludselig kom løbende, fordi der var noget han gerne ville vise. Han havde nemlig set noget, han ikke lige havde regnet med. Nede i een af gangene gik julemanden rundt og kiggede på byggematerialer.
Så Linus pegede på ham og fortalte, at det var julemanden. Og det må også siges, at lige præcis det vigtigste kendetegn var på plads. Det var nemlig en mand med et meget stort og langt, hvidt og lidt gråt, skæg. Den kære julemand så ud som om, at det ikke var første gang, han var blevet genkendt. Så han smilede og lavede ansigter til Linus. Men Linus han var helt paf. Så han glemte helt at tænke på gaver...

Ingen kommentarer: