Tømrer eller tømmer

Freja ved du godt hvad en tømrer er?
Ja, det er sådan en der tømmer skraldespande!

Olé!

Af børn og fulde folk

Onkel Jonas har ikke været her ret længe idag. Men der er allerede nok til et indlæg i denne blog.
Anna Ingeborg har således allerede meldt ud: "Du lugter af pølser onkel Jonas". Og Freja har sagt: "Du får aldrig en kæreste onkel Jonas, fordi du prutter så meget".
Hæng på. Måske kommer der mere senere...

Kast op

Natten til fredag kastede Freja op et utal af gange. De voksnes evne til at tælle kunne ikke række til at nå frem til det nøjagtige tal, men et sted mellem ti og femten er sandsynligt. Hun startede 23:30 og fortsatte så med opkast til kl. 9 fredag formiddag. Det var heldigvis kun de første to omgange, der var betydelig substans i det der kom op. På trods af, at hun stoppede med at kaste op kl. 9, kom hun ikke i børnehave. Der gik endda næsten ni timer før hun kastede op igen. Og det var efter hun endeligt havde sagt ja til at spise lidt yoghurt.
Idag har hun fået en del at drikke og også lidt at spise. Indtil videre er det ikke kommet retur, så vi håber på det bedste.
Anna Ingeborg har været sit sædvanlige overstadige jeg det meste af morgenen og formiddagen. Måske er vi så heldige, at hun går fri denne gang (7-9-13).

Ild og tis

Igår var der laks til aftensmad. Og efterhånden som sædvanligt var det noget der kom fra IBM's kantine. At det faktisk var så velsmagende, at farmand kunne lide det, er sagen uvedkommende. Til laksen var der noget hjemmerørt mayonaise med noget chilisnask i (hvis navn er gået fuldstændigt i glemmebogen). Freja fik selvfølgeligt noget af det hele på sin tallerken, og ville naturligvis ikke spise andet end brød og rosinerne fra salaten. Men måske havde hun holdt lidt øje med hvad far gjorde, for pludseligt havde hun fået dyppet sit brød i chilimayonaisen. Og hun havde desværre også fået puttet det i munden.
Og nu vil de kloge nok sige, at så skal man gøre det ene og så skal man gøre det andet. Men ingen af pigebarnets forældre var så kloge på daværende tidspunkt, at de vidste, at man i hvert fald ikke skulle drikke vand. Så der blev hældt noget nær en liter i barnet, hvorefter der så lige blev efterslukket med lidt mælk. Der var nu ikke den store panik, hun drak og drak og drak bare.
Det var først meget senere, det havde været rart at være så klog, som til at vide, at man ikke behøvede at drikke så meget. For skæbnen ville jo selvfølgeligt, at hun pissede i sengen... To gange i nat. Og sengen var fyldt med pis begge gange.
Nu ligger hun og sover med en fremmed dyne og uden pude. Men det kan heldigvis vaskes.