lørdag, januar 13, 2007

Kast op

Natten til fredag kastede Freja op et utal af gange. De voksnes evne til at tælle kunne ikke række til at nå frem til det nøjagtige tal, men et sted mellem ti og femten er sandsynligt. Hun startede 23:30 og fortsatte så med opkast til kl. 9 fredag formiddag. Det var heldigvis kun de første to omgange, der var betydelig substans i det der kom op. På trods af, at hun stoppede med at kaste op kl. 9, kom hun ikke i børnehave. Der gik endda næsten ni timer før hun kastede op igen. Og det var efter hun endeligt havde sagt ja til at spise lidt yoghurt.
Idag har hun fået en del at drikke og også lidt at spise. Indtil videre er det ikke kommet retur, så vi håber på det bedste.
Anna Ingeborg har været sit sædvanlige overstadige jeg det meste af morgenen og formiddagen. Måske er vi så heldige, at hun går fri denne gang (7-9-13).

Ingen kommentarer: