mandag, august 28, 2006

Ja, jeg er så stærk, at man næsten skulle tro, jeg var voksen og kunne drikke bajere!

Var hvad Freja svarede en alkoholiker, der kommenterede hvor stærk hun var, fordi hun kunne bære en ladning juice.
Hun var ved lægen til fireårskontrol forleden dag. Og lægen fik også lige en med på vejen: "Hvorfor kigger du ned i underhøvlerne?" spurgte hun lægen, mens hun blev undersøgt.

Og nu hvor vi er ved citaterne, så kommer der lige en enkelt fra Anna Ingeborgs repertoir. Det var her til morgen ikke muligt for de tilstedeværende på redaktionen, at komme i tanke om i hvilken sammenhæng ordene blev udtalt...

Til bedstefar Anders: "Nej bedstefar, for du sveder mere!"...

søndag, august 27, 2006

Ny omgang Djurs Sommerland

Freja fik til sin fødselsdag en tur i Djurs Sommerland. Her er lidt stemningsbilleder fra turen.

torsdag, august 24, 2006

Snart fire år

Den store dag er nært forestående. Og her til aften, hvor hun burde være spændt som en flitsbue, lagde hun sig til at sove med det samme. Vi gætter på, at det var Find Holger-bogen, der var så kedelig at hun ikke kunne andet.

fredag, august 11, 2006

Nyt hjem


Det kommer nok ikke som nogen over- raskelse, at familien er flyttet til Randers. Foreløbigt ser det ud til, at alle er tilfredse med indlogeringen. Pigerne synes om deres værelser, og Freja er endda begyndt at lægge sig til at sove, når hun bliver puttet i seng.
Anna Ingeborg er begyndt i dagpleje hos Anni. Hun vil nu stadig gerne hen til Annemette en gang i mellem, men der som regel ikke større ballade. Hun er oven i købet begyndt at sove indenfor sammen med de andre børn.

Freja er begyndt i Helsted børnehave. Og det har hun bestemt ikke været ked af. Det ser heldigvis ud til at være det helt rigtige sted for hende. Hun er ikke længere ked af det, hver gang hun skal afsted, så det giver nogle bedre morgener. Faktisk vil hun ikke med hjem, når hun bliver hentet, så det er helt andre toner end før.

De voksne er også faldet nogenlunde til. Der er stadig mange ting at sætte på plads, men det begynder så småt at ligne et hjem.

fredag, august 04, 2006

Billeder fra Djurs Sommerland






Med tak for hjælpen til onkel Jonas...