mandag, april 14, 2014

Linus køber ind

For et par uger siden købte Linus et spil. Det var et Lego "brætspil" med Star Wars og han var meget glad. Spillet kostede hundrede kroner, og han brugte næsten alle sine penge på det. Der var i hvert fald kun tre kroner tilbage i pungen.
I sparebøssen havde han så fundet seks femmere, og de var blevet puttet i pungen, og så var der jo noget at bruge på sommerhusturen. Netop ankommet til sommerhuset røg han sammen med sine søstre afsted på påskejagt. Masser af slik fandt de, men også en pengeseddel hver. Og så var der noget ekstra at bruge i Thisted i dag. Fedest!
Der var ikke gået fire sekunder af byturen, før der på det nærmeste var ild i hundredekronesedlen nede i lommen. Den kunne ikke blive brugt hurtigt nok. Så det blev den. Og ikke overraskende var det i Buddy legetøjs Lego-afdeling, at han fandt sin udkårne...

Ingen kommentarer: