mandag, februar 02, 2009

Freja tilbage i skolen

Hun er netop blevet hentet i skolegården. Taget på fersk gerning i en kysseleg med Oliver, Frederik og Mikkel fra hendes klasse. Og der var ikke andre piger med. Hvis hun ikke er blevet helt rask, kan vi nok godt regne med, at snart hele la Cours skole ligger i sengen med influenza.
Anna Ingeborg har fået det lidt bedre. Lidt feber er der endnu, men ikke ret mange andre symptomer. Hun er kun syg og dårlig, når hun gerne vil ind og ligge på sofaen og se film. Hun får dog nok lige en dag eller to mere hjemme, før hun skal i børnehaven igen.
Linus har været til læge her til morgen. Og fået konstateret rigelige mængder vand i ørerne. Så han fortsætter sin medicinrus med nogle øredråber og noget saltvand til at skylle med. Og så i øvrigt krydret med Panodil for at smertedække.

Ingen kommentarer: