Kindtand

Freja tabte forleden sin første kindtand. Det er måske ikke helt i overensstemmelse med sandheden at sige tabte, for det var ikke lige fordi tanden frivilligt forlod kinden... Tanden havde selvfølgeligt været lidt løs fra naturens side, og så var hun selv gået i gang med at bearbejde den i løbet af dagen. Og om aftenen sad den så løs, at hun slet ikke kunne lade den være, og derfor begyndte hun at tage fat i den med papir, for at prøve på at flå den ud. Det lykkedes hende ikke. Til gengæld lykkedes det hende at smøre det meste af badeværelset ind i blod, og fylde toilettet med blodgennemblødt toiletpapir. Men hun var nu lidt barsk, for selvom hun ikke var vild med det, så ville hun gerne have hjælp til at få den hevet ud. Måske fordi hun godt kunne mærke, at hun var ved at være desperat - det var også sådan hun så ud. Og der var en far til stede, som bestemt ikke var sen til at melde sig til udtrækkertjans. Og således bevæbnet med skruestik til fastholdelse af kæben og vandpumpetang til udførelse af operationen, lykkedes det at få den genstridige kindtand til at slippe sit tag i gummerne. Nå ja, måske blev den bare hevet ud ved hjælp af et stykke toiletpapir til at skabe noget friktion, men blodigt var det i hvert fald. Og da der var pillet kødrester af tanden og den var skyllet godt, kunne den placeres i æsken med de andre tænder. Og de får nok snart selskab, for hun mente i hvert fald at hun kunne mærke, at den tilsvarende tand i den anden side også var på vej. Men svækkelsen efter blodtabet gør nok, at hun skal restituere et par dage, før hun igen har kræfter til at flå sådan i tandkødet.