tirsdag, april 17, 2012

Havregrynskager

Der er studieuge på skolen og Freja havde i dag været til matematikprøve. Under prøven havde de lavet beregninger på nogle opskrifter. Disse opskrifter havde hun fået med hjem. Een af opskrifterne var på havregrynskager, og dem ville hun gerne lave. Ja, det ville hendes lillesøster i øvrigt også. Men der manglede en vigtig ingrediens - æggehvider.
Det skulle ikke gøres til et problem, så pigerne foreslog selv at gå en tur i Rema 1000 og købe det nødvendige ind. Og eftersom de jo efterhånden er nogle store piger, så fik de lov til at gå derhen, mens deres far hentede deres lillebror i børnehaven.
Henne i Rema 1000 havde de spurgt personalet om hjælp og fået anbefalet nogle pasteuriserede æggehvider. Måske havde de fået det anbefalet hjemmefra og havde bare brug for hjælp til at nå dem på hylden. Men hjem med det rigtige kom de i hvert fald. Og så gik de ellers i gang med at måle og veje og blande. Og en lille times tid senere var der dejlige havregrynskager.

Ingen kommentarer: