tirsdag, august 14, 2012

Sommerferie - del 2

Allerede dagen efter turen til København var forbi, gik turen til Klitmøller. Vejret var i denne omgang ikke til badning. Hverken i hav eller sø. Til gengæld holdt det pænt tørt, så der kunne afvikles gåture og legepladsbesøg. Ja, og naturligvis den obligatoriske Thistedtur med besøg i alle byens forretninger.

Sommerferien bød derefter på en række arrangementer/aktiviteter. Der var Grøn Koncert for Anna Ingeborg og Freja med forældre. Linus tog med bedstemor og bedstefra i Ree Park, for derefter at overnatte i Højbjerg.
Hele familien var ude at køre i veterantog på ruten Vrads-Bryrup med bedstemor og bedstefar.
Freja og Anna Ingeborg havde Emma-Sofie og Ida-Marie på besøg til overnatning, og var sidenhen selv på besøg hos dem til overnatning.
Hele familien var også i Tivoli Friheden med bedstemor og bedstefar og onkel Jonas og Fie. Freja prøvede rutschebanen 12-14 gange. Anna Ingeborg var mere til Tyfonen, som var knap så loop-holdig, og Linus foretrak de helt jordnære forlystelser.
I den sidste uge af sommerferien var Freja på fodboldskole, og det var hun meget begejstret for. Hun fik endda fiduspokalen eller venskabspokalen een af dagene fordi hun var sød og arbejdsom (så så man lige...).
I samme uge var Anna Ingeborg i sommerhus hos mormor og bedstefar. Og så rækker hukommelsen ikke længere i dette indlæg. Det er stensikkert, at Lene Rantala kommer med relevante tilføjelser. Der var noget med besøg hos moster Tine og Jais, hvor skribenten her ikke kan få tidspunkterne til at hænge sammen...

Ingen kommentarer: