tirsdag, august 28, 2012

Aktiviteter - helt nye og gamle kendinge

Så er alle kommet godt i gang efter sommerferien. Pigerne har fået skemaer og bøger og oplysninger om, hvilke lærere de skal have. Og så er der kommet gang i alle aktiviteterne igen. Og nu er der endnu mere at tage hensyn til.
Udover fodbold og dans, går Freja nu også til solosang på musikskolen. En meget nysgerrig og stolt mor afleverede hende for første gang i går. Nysgerrig fordi hun forlod undervisningslokalet inden lektionen. Og stolt fordi hun, grundet sin nysgerrighed stod og lyttede ved døren, og dermed kunne konstatere, at hendes datter kunne klare at synge Nangiala i fuldregister - og nok allermest stolt fordi hun kender til sådan en udtryk...
Anna Ingeborg er i gang med spejdersæsonen igen, og oven i det, er hun begyndt at spille badminton. Det er rigtig sjovt om mandagen, hvor der er en dygtig instruktør, men knap så sjovt om torsdagen, hvor der kommer et par lade unge mænd, der er tilsagt, fordi man ikke har kunnet finde noget bedre. De er så ringe, at en hvis mor har truet med at melde sig selv som træner til om torsdagen.
Linus begyndte i sidste uge til fodbold i Helsted Fremad. Det var han meget begejstret for at skulle til. Ikke mindst fordi een af hans gode venner fra børnehaven også går til fodbold. Begejstringen tog dog en ende da træneren gav ham et skjold på (overtrækstrøje). Ja, faktisk så gik den direkte over i tårer. Og den lille dreng ville da heller ikke til fodboldtræning i går. Måske han prøver igen en anden gang.
Og så går der kun lidt over en uge, så begynder kirkens børneklub igen. Nu må Linus også deltage. Der er fart på, og det er hårdt for små mennesker.

Ingen kommentarer: