fredag, juni 03, 2011

Overnatning i byen

Freja og Anna Ingeborg var Kr. Himmelfartsdag inviteret til Århus for at besøge moster Tine og Jais. De blev hentet om eftermiddagen i Helsted, og så var der ellers travlt med at komme til Århus for at bowle. Efter bowling var der besøg på totalt livretsrestaurant Bones.
Fredag, hvor Anna Ingeborg tog til fodboldstævne, tog Freja med Tine og Jais til Silkeborg for at sejle på søerne og besøge Himmelbjerget. Da de kom hjem igen var resten af dagens arrangement blevet aflyst fordi Anna Ingeborg var blevet syg. Freja fik alligevel lov til at blive og få endnu en overnatning. Det var noget der passede hende.
Linus tog en overnatning hos bedstemor og bedstefar Kr. Himmelfartsdag. Det så han meget frem til. Især talte han meget om at lege med toget. Han havde også været en tur i dyrehaven for at uddele gulerødder til dyrene. Og så havde han været i det sædvanlige håndgemæng med katten.

Ingen kommentarer: