torsdag, juni 09, 2011

Linus 3 år

I søndags blev Linus tre år. Han havde om aftenen fået at vide, at når han vågnede, så skulle han blive liggende indtil han blev vækket. Det var han med på. Der skulle synges og flages, og han skulle have en gave i sengen.
Da morgenen kom blev han godt nok også liggende et stykke tid uden at kalde. Men det stykke tid blev ikke så langt før han begyndte at råbe at han altså havde fødselsdag, og at det var på tide at komme og hente ham. Han kom ikke til at vente længe.
Og så fik han jo gaver. Ambulance og sengetøj og tøj og biler og en hel masse andet - endda et badedyr. Onkel Jonas var der allerede om morgenen, så der var ekstra mange gaver at pakke ud. Senere kom der gæster, som naturligvis også havde en masse gaver med. Flere biler. Tog. Lego. Tøj. Alt hvad han kunne ønske sig. Og han kunne være blevet ved. Men det er vist godt nok, at der går et stykke tid til det er jul, for han har fået rigtig meget nyt at lege med.

Ingen kommentarer: