søndag, august 15, 2010

Weekendophold i sommerhus

På mere eller mindre spontan facon tog familien på weekendtur til Klitmøller - afgang fredag aften. Det var noget der vakte jubel hos alle tre unger. Linus kunne godt nok ikke forstå hvorfor 'Farfar' ikke kom, men så kom moster Tine og Jais til gengæld.
Lørdag skulle skovlegepladsen besøges, og det blev den så. Rigtig meget endda, for der var et sammenrend uden lige. Sørøverflag ved indgangen til skoven, og en masse mennesker, der havde lavet bål og indtaget hele spiseområdet.
Det faldt naturligvis ikke i Nørgaard-Jensens smag - det er så ubehageligt, at skulle verfe andre mennesker og deres børn væk. Men så var der heldigvis andre muligheder. Nors Sø var et endnu uudforsket område på familiekortet, så der blev udflugten flyttet til. Og det var heldigt, for det var alle tiders sted at bade. Og der var de samme muligheder for at lave bål og dermed mad. Pigerne kunne ikke få nok af at være i vandet, og Linus ville også gerne med. Han havde dog ikke badetøj med, så han måtte nøjes med at fylde sin body og sin ble med søvand. Skovlegepladsen snakkede de ikke mere om, og så har de også bare den til gode.

Ingen kommentarer: