tirsdag, januar 19, 2010

Wii-mand

Linus er stadig glad for sin Postmand Per. Meget glad. Men han har stadig ikke helt fundet ud af, hvordan man får både Postmand Per og Teddy Gorm til at sidde pænt ved siden af hinanden i Pers postbil. Lykkes det for ham, så bliver han så glad. Men som oftest går det galt, og så bliver han så hidsig at bilen og figurerne må på en flyvetur gennem lokalet. Så tager de som regel et par timer i karantæne, og så kan de allesammen være gode venner igen.
Han har i øvrigt føjet et vigtigt ord til sit ordforråd. Han tager fat i controlleren til Wii'en og siger "Wii". Så skal han bare lære at bruge den på den rigtige måde også...
Freja havde igår en sygedag. Hun var nu ikke så dårlig at det gjorde noget, men hun havde været meget skidt om natten. Idag var det så Anna Ingeborg der mente, at det måtte være hendes tur til en hjemmedag. Hun var syg. I hvert fald lige indtil bilen med de andre var ude af indkørslen og morgenprogrammet begyndte i fjernsynet. Da hun så havde set fjernsyn, lavet en kanin af perler og set en DVD-film, fik hun overtal sin far til et vendespil. Det var hun heller ikke specielt for syg til, for hun vandt 22-5. Men der var trøstende ord med på vejen til faren: "Det skal du ikke være ked af, far. Jeg har jo øvet mig i fem år"...

Ingen kommentarer: