torsdag, januar 14, 2010

Weekendophold

Freja var hele sidste weekend hos bedstemor og bedstefar. Det passede hende fint, men der blev vist også taget hensyn til hende i alle henseender. Hun sov i smørhullet. Hun bestemte maden - der var endda en omgang på McDonalds. Hun var på Aros og på shopping, inkluderende Build-A-Bear-forretningen og Salling, hvor hun skulle have smølfer... Der blev spillet spil, og det var kun allernådigst, at bedstefar fik lov til at se Manchester United lørdag aften.
Søndag blev hun kørt hjem til Randers af sin onkel, og så var hun ellers så træt, at hun ikke magtede en tur på kælkebakken. Det kan selvf'ølgeligt også være hårdt at blive vartet op i hoved og bagdel.

Ingen kommentarer: