lørdag, maj 05, 2012

To kasser

Freja stillede i formiddags op til kamp for Helsted på Randers Frejas baner. Der skulle spilles to kampe, den første mod Langå. Langå havde ikke fået trænet så meget op til kampen, så det så ikke så godt ud for dem. Da kampen var slut, var der gået ni mål ind på dem, og de havde selv kun scoret et enkelt. Vigtigst af alt var det naturlivis at Freja scorede sit første mål i kamp (til stillingen 6-1 i anden halvleg).
I kamp nummer to skulle Helstedholdet møde noget mere modstand i Randers Freja. De havde trænet noget mere, og var klart bedre end dagens første modstander. Helsted måtte således se sig slået med 4-2, men det var nu en kamp der også kunne være faldet anderledes ud. Randers Freja havde en rigtig god målmand som tog mange ellers udemærkede forsøg. Igen skal nævnes det klart vigtigste i den kamp - Frejas mål til 2-4 kort før tid. Det var dagens klart flotteste scoring, der blev sendt ind over målmanden og lige under overliggeren, fra et sted lidt uden for målfeltet.

Ingen kommentarer: