torsdag, maj 10, 2012

Linus i Højbjerg, Pigerne til begravelse

Tirsdag var der begravelse af tante Yrsa, og pigerne tog til højtideligheden sammen med deres far, der ikke ville have Linus med ved den lejlighed. Han blev derfor deporteret til Højbjerg for en god dags tid. Han var nemlig så heldig at blive inviteret til at overnatte, for så at kunne komme med på AROS og brandstationen onsdag. Det var en stor oplevelse med den brandstation, hvor de havde været ved at polere eller vaske brandbilen, og hvor de manøvrerede med stigen på stigebilen. Han fik også Lego og nye bukser, og kunne berette om indtagelse af is og slik, så han var meget begejstret.
Her en sovende dreng, der ventede på at komme afsted til Højbjerg. Det kan være hårdt at gå i børnehave.


Pigerne tog begravelsen pænt, trods den lidt tunge stemning. De havde gjort sig meget umage med at finde noget pænt og neutralt tøj til lejligheden.

Og dette markerer så afslutningen på indlæg nummer 500 på denne blog.

Ingen kommentarer: