Road trip del 1

I uge 30 - mandag til onsdag var hele familien på road trip. Der var bestilt overnatning på vandrerhjem i Esbjerg til at begynde med, så bilen blev rettet mod sydvest. Og det var et meget fornemt vandrerhjem, hvor værelserne var helt nye, og store, og med eget toilet og bad. Og så kunne man få dejlig mad. Især morgenmaden var dejlig. Linus gjorde ellers hvad han kunne, for at ødelægge det. For lige pludseligt var han forsvundet. Og han var ikke bare listet hen bag det nærmeste forhæng for at gemme sig. Næh, han var sørme driblet over på værelsesfløjen og gemte sig på trappen, hvor han så stod og hyggede sig med hørmen fra hans egen ble. Når han laver sådan et nummer, er der jo heldigvis ikke den store fare for at han bliver bortført, men panikken var da ved at brede sig før han blev fundet.
Efter morgenmaden var fordøjet og den værste forskrækkelse var overstået, kørte familieflytteren mod kysten for at besøge de hvide mænd. Børnene var mere interesseret i at soppe i vandkanten, og så var det jo hurtigt overstået.
Bagefter blev der parkeret nær havnen, fordi hele familien skulle til Fanø. På Fanø var der sæler på en banke udfor havnen. Men det mest nævneværdige var nok, hvordan det lykkedes sigøjnerfamilien Jensen at slippe afsted med at sende postkort fra postkontoret på Fanø uden at betale for dem. Først på færgen på vej tilbage til Esbjerg blev det opdaget, at ingen havde betalt for kortene, men kun for frimærkerne. Vi krydser fingre for, at Fanø ikke går fallit...
Næste overnatning skulle foregå på Rømø. Et noget andet vandrerhjem. Ingen luksus overhovedet. Ville man have mad, måtte man først hjælpe en flok svenskere og tyskere med at få gang i grillen, for man kunne ikke komme til i køkkenet hvor konen fra en familie af meget afrikansk udseende var i færd med at koge pommes frites i olie. Naturligvis med det resultat, at hele området kom til at stinke af grillbar. Hun havde også gang i en kylling, som manden først havde haft over nogle gløder i en grill. Men der var så lidt gang i den grill, at kyllingen ikke ville være færdig endnu, om han så havde lagt den direkte i gløderne. Til gengæld kunne han trøste sig over, at konen ikke havde meget mere held med at give den varmen i ovnen. Den kom nærmest bare til at se mere og mere rå ud. Så det var nok godt nok, at der blevet kogt en syv-otte kilo pommes frites.
Om det var frituren eller kyllingen eller noget helt tredje der gjorde det, er svært at sige. Men den afrikanske fatter var ikke sen til at lade høre fra sig. Han snorkede så højt, at hele huset vibrerede. Inden han gav sig til at snorke havde han dog lige tid til at tale med sin tyske ven i sin mobiltelefon. Eller det vil sige, at antagelsen var egentligt, at han forsøgte at råbe sin tyske ven op. I Tyskland. For han talte så højt at ingen kunne sove. Og det var naturligvis længe efter hvide menneskers sengetid.

Fortsættes...