Freja havde i torsdags en pjække-/hyggedag. Det vil sige, at hun havde kvalme og ondt i halsen. Onde tunger ville sige, at hun bare gerne ville have en hjemmedag, ligesom Anna Ingeborg havde haft det om onsdagen. Og DR Ramasjang har en utrolig medicinsk effekt, for lige så snart det kørte, var sygdomstegnene forsvundet som dug for solen.
Nå, men søndag var der så fødselsdag hos Bedstefar Arne i Højbjerg. Det var en rigtig hyggelig dag, med god forplejning som sædvanligt, og der var ingen indikationer på dårligdomme. Men på vejen hjem, hvor Linus hurtigt faldt i søvn, fordi han ikke havde sovet til middag, var Freja usædvanligt stille. Man plejer ellers nok at skulle dysse hende og hendes sange ned, når Linus sover. Antagelsen var, at hun også var faldet i søvn. Det var hun nu ikke, og da vi kom hjem bad hun helt frivilligt om at komme i seng. Ja, der er nok et par forældre der burde have været i stand til at lægge to og to sammen. Hun lå ikke længe i sin seng, før der lige pludselig kom fart på hende. Ud på toilettet og kaste op. Og først der, efter hun havde kastet op, fortalte hun, at hun havde siddet helt stille i bilen og holdt sig for ørerne, fordi hun havde sådan kvalme, og håbede på, at det ville få det til at gå væk.
Hun tog det meget pænt, også da hun kastede op anden, tredje og fjerde gang. Men så fik hun også fortjent to dage på sofaen med Ramasjang som medicin...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar