tirsdag, april 06, 2010

Påskeresume

Påsken blev helt undtagelsesvis ikke afholdt i Klitmøller. Den blev, som allerede beskrevet, indledt med gymnastikopvisning i ELRO Arena, hvor Anna Ingeborg og Freja optrådte med de andre Supertøser og deres instruktører.
Næste punkt blev udfærdigelse af gækkebreve. Naturligvis i håbet om, at de kunne udløse en hulens masse påskeæg. Det kunne de, og der blev inkasseret ikke så lidt endda.
Torsdag og fredag var de allesammen på besøg hos bedstemor og bedstefar. Det var nogle glade under, der blev afhentet fredag aften. De havde bl.a. været i dyrehaven og se på og fodre dyr. Linus så vist godt nok mest på ænder.
Onkel Jonas og Onkel Ole kom på besøg til grillede burgere lørdag og afleverede medbragte påskeæg.
Mandag kom så moster Tine og Jais og afleverede deres påskeæg og det samme gjorde mormor og bedstefar.

Ingen kommentarer: