mandag, april 19, 2010

Moses musical

I lørdags spillede Anna Ingeborg og Freja Moses musical i kirken. Det var der også en masse andre børn der gjorde, og så var der en masse forældre og søskende osv. som publikum. Linus var også med på tilskuerpladserne, selvom han ikke kunne holde sig i ro under hele forestillingen.
Freja spillede slave og var på scenen flere gange. Hun var nu godt nok noget træt af, at hun ikke skulle sige noget. Hun mente godt, hun kunne have haft en replik eller to. Ja, eller mange flere, hvis hun helt selv skulle bestemme.
Anna Ingeborg og de andre spirer (4-6 år) var fisk, der skulle på scenen under havdansen. Heller ikke hun havde replikker, men der var også nok at gøre med at skulle stå stille så længe.

Ingen kommentarer: