onsdag, maj 31, 2006

Lille prinsesse

Som det fremgår, er det endeligt lykkedes at få Anna Ingeborg til at tage sin fødselsdagsgave i brug.
Og så er hun muligvis snart klar til at smide bleen. I går brugte hun toilettet for første gang, og springer altså potten over. Det er vel også bare et fordyrende mellemled. Hun påstod godt nok at hun skulle tisse, som hun så ofte gør. Og da hun blev sat op, lavede hun da også den sædvanlige tisselyd med munden. Men så krævede hun alligevel at få lov til at blive siddende, og så sker der ingen ulykker så længe, så det fik hun lov til. Og kort efter var der så en lille bonus, og det var en meget stolt Anna Ingeborg der kunne præsentere mesterværket. Desværre ingen billeder deraf!

Ingen kommentarer: