mandag, oktober 04, 2010

Gudstjeneste og onkel Ole-visit

Igår var Freja og Anna Ingeborg til gudstjeneste med deres far, der var blevet tilsagt som børnepasser, fordi der var barnedåb. Det synes de var meget interessant, og især Freja ville gerne hjælpe til med at passe børn. Dem der kom passede nu næsten sig selv, for de fleste havde deres forældre med, og ellers var de større end både Freja og Anna Ingeborg. Der var også en ældre herre, der havde sneget sig med. Og hans søn, eller en anden, der godt kunne være det, var der også. Præsten opfordrede forældre til at gå med børnene i krypten, hvis de ikke turde gå derned selv, så det var måske det de dækkede sig ind under.
De gik selv til alters, pigerne. Da de fleste børn gik tilbage i kirken til den afsluttende salme og altergang, ville de absolut med. Så det klarede de helt alene.
Eftermiddagskaffen blev indtaget hos onkel Ole. Der blev disket op med alt muligt godt, og så kunne onkelen stolt vise hvordan han havde fået tryllet sin seng op på førstesalen. Den efterfølgende fremvisning af billeder afslørede dog, at der ikke var tale om ægte magi, men mere om hårdt slid og tålmodighed. Sengen havde været skilt ad, som var den et samlesæt, før det havde ladet sig gøre, at få den bakset derop.

Ingen kommentarer: