fredag, juni 11, 2010

Anna Ingeborgs første skoletime

Som led i C. la Cours skoles såkaldte 8-trins-raket var Anna Ingeborg igår aftes på skolen, for at have den første skoletime. Det gik fint. De fik is. Måske det var grunden til, at hun ikke blev sendt uden for døren eller op på kontoret.
Hun havde ikke lært navnene på alle de nye klassekammerater, men hun havde fået en plads lige ved siden af Julius, som hun kender fra børnehaven.
Forældrene underholdte sig med at drikke bajere og sodavand, mens Club la Cours ledelse fortalte om, hvordan det foregår hos dem. Der var de sædvanlige oplysninger om åbningstider og formaninger om at skrive navn i tøjet, hvis tøjet er så ordinært, at det er det samme, som alle andre børn går i.
Dorthe Marlene (skolelederen) sagde også nogle ord, om ting der var vigtige, og så skulle bajerne ellers bundes, så ungerne kunne komme til at vise deres pladser frem.

Ingen kommentarer: