onsdag, maj 19, 2010

Fodboldtræning

Anna Ingeborg startede i mandags til fodboldtræning. Det har hun talt om gennem længere tid, og så skulle det være. Hun blev udstyret med træningsdragt, benskinner og fodboldstøvler og så var hun ellers klar. Hun var især vild med fodboldstøvlerne, som er dem, Freja også brugte, da hun gik til fodbold. Anna Ingeborgs opstart blev lidt mindre dramatisk end Frejas, da der ikke blev uddelt næseblod. Hun kom på hold med en masse drenge på hendes egen alder, da der ikke var et rent pigehold på hendes årgang. Men det var kun fint, og hun kendte mange af dem fra børnehaven. Træneren var endda en far til een af drengene fra børnehaven.
Hun var ikke banens mest lysende talent, men hun forsøgte at gøre, som træneren sagde, hun skulle. Og hun så ud til at more sig fint med det. Hun vil gerne afsted igen onsdag, hvor der igen er træning. Men så har hun også chancen for at få de fine fodboldstøvler på igen. Hun ville gerne have haft dem på da børnehaven skulle komme igår. Og hun ville også gerne have haft dem på på Jensens Bøfhus. Ja, da hun skulle afsted til åbent hus på skolen, ville hun også have dem på...

Ingen kommentarer: