onsdag, oktober 21, 2009

Linus vaccineret

Linus blev igår vaccineret. Det tog han pænt, og græd kun en lille smule lige da han blev stukket. Bagefter opførte han sig som han plejer med de sædvanlige udsving i humøret.
Anna Ingeborg blev i går morges anbragt hos bedstemor og bedstefar i Højbjerg. Det havde hun glædet sig helt vildt til lige siden mandag morgen, hvor hun fik det at vide. Det var det første hun sagde i børnehaven, at nu kom hun ikke i to dage, og da hun blev afleveret i Højbjerg, mente hun nok, at aftalen godt kunne udvides til at omfatte en hel uges ophold. Freja var ikke ovenud begejstret for, at hun ikke skulle med. Det var lidt svært at skjule misundelsen, men det var også forventet. Hun glæder sig til gengæld over at have mere tid til læsning uden Anna Ingeborgs forstyrrelser. Og til at kunne lave lektier uden indblanden fra en emsig lillesøster. Lillebror er så ikke mindre emsig, bare fordi der kun er een storesøster til stede.

Ingen kommentarer: