søndag, december 07, 2008

Tekst-TV

Freja var for et par dage siden i gang med at fortælle om, at en af drengene fra klassen ikke kunne tegne indenfor stregerne. Det var nærmest en skandale. Hendes far tog det nu ikke helt så katastrofalt, og sagde, at det jo var fint, at hun var så god til at tegne. Og så kunne det jo være, at ham drengen fra klassen var bedre end hende til f.eks. fodbold. Det opfattede Freja så som noget der var endegyldigt, altså at piger var bedre end drenge til at tegne, og drenge var bedre end piger til fodbold. Det var simpelthen så banebrydende viden for hende, at det måtte hun fortælle sin mor, som dog ikke helt tog det som noget universelt. Hun kunne da fortælle, at hun i hvert fald kendte drenge der tegnede ligeså godt som Freja. Og så tilføjede hun, at det jo var dejligt at Freja havde talent for at tegne. Til det sagde Freja så "Mor, du har talent for at se tekst-tv"! Og så blev der vist ikke sagt så meget mere...

Her til morgen ser pigerne MGP Nordic igen -altså det er genudsendelsen af det show de så forrige lørdag. Og ligesom sidst komme skønne, skønne Linn fra Sverige på scenen og er så nervøs, så hun ligner een der er ved at kaste op på scenen. Anna Ingeborg siger så meget forklarende til hendes far, at hende Linn altså er meget nervøs. Det var hun også sidst!

Ingen kommentarer: