mandag, oktober 27, 2008

Bierne og blomsterne

Der bliver lejet film på Blockbuster for tiden. Pigerne fik forrige lørdag lov til at vælge et par film de kunne se, og det blev til "Cykelmyggen og dansemyggen" og "Der var engang en dreng, der fik en lillesøster med vinger". I sidstnævnte er der en sang, hvor de synger, at de gerne vil have en baby. Og efter sangen siger de så (faren og moren), at de lige tager en halv time for dem selv. Derefter siger Freja så; "Nu skal de ind og tage tissemanden og tissekonen sammen!". Den der med at fortælle om blomsterne og bierne, når hun kommer i puberteten kan vist godt afblæses. Nogen har tilsyneladende allerede gjort det...

Ingen kommentarer: