Håndgranaten kommer i håndgemæng

Linus skulle lørdag eftermiddag til fødselsdag for to piger fra klassen, og festen skulle foregå i Water and Wellness. I løbet af formiddagen blev der fundet badetøj frem og gaverne blev pakket ind. Med fine kort, som han selv fremstillede af noget pap fra en papkasse.
Sikke en sød dreng, tænkte hans far. Helt noget andet, end hvad Violas far, og sikkert også de andre badegæster, senere skulle tænke...
For under fødselsdagen i badelandet skulle der ordnes eller gøres et eller andet med et armbånd i en automat, og ifølge Linus greb Gustav det helt forkert an. Så efter et stykke tid blev det Linus for meget, hvorfor han påtalte, at problemet ikke kunne løses, med den fremgangsmåde, Gustav havde valgt. Det tog Gustav sig ikke synderligt af til at begynde med, og han fortsatte derfor sin asen og masen efter samme opskrift. Nu kunne det jo imidlertid godt være, at Gustav ikke havde hørt, hvad Linus sagde, hvorfor det nok kunne tåle en gentagelse. Og her var Linus, med sine egne ord, ikke sen til at være behjælpelig med igen at fortælle Gustav, at det var helt og aldeles håbløst, det han havde gang i. I stigende grad frusteret over sine strabadser, og måske også i stigende grad irriteret over Linus' nagende kommentarer, tog Gustav til genmæle, og bad Linus om at blande sig uden om. Her kunne Linus have taget den kloge beslutning at følge Gustavs opfordring, men det skulle så ikke være den dag. I hvert fald valgte han at gå ned af den sti, som enhver med lidt situationsfornemmelse kunne have set, ville ende i konflikt. Og det skulle jo gå på den måde, som også Gustav kunne regne det ud, for han stod jo nede for enden af stien, klar til at gå skridtet videre fra verbal meningsudveksling.
Desværre for Gustav er Linus den kvikke type, så da Gustavs hænder formede et kvælertagsgreb, blev der gjort kort proces fra Linus' side med et kryds til kæben. Desværre for Linus er hans arme tynde og fuldstændigt ude af stand til at sende noget levende til tælling, og Gustav har sandsynligvis ikke kunnet mærke andet end forfjamskelsen ved at se Linus gribe til modværge. Og han var da heller ikke sen til at ændre angrebstilstand fra kvælergreb til nævekamp. Hvor længe der har været håndgemæng i svømmehallen er ikke til at sige, men seancen blev efter sigende afbrudt af Violas far inden det endte i et blodbad. Heldigvis. Tilbage står nu kun tvivlen om, hvorvidt Linus badede nok til at vaske skammen af sig.