fredag, juni 29, 2012

Tin og bronze

Anna Ingeborg var i mandags utroligt presset på hendes kondition. Grunden var, at der skulle varmes op til fodboldafslutning for Frejas hold. En tur rundt om anlægget, og så var hun presset til det yderste. Så meget, at der opstod en vis bekymring for den følgende dags udfoldelser til skolens idrætsdag på Langvang Idrætsanlæg. Det er jo en del løb og spring. Men også kast. Heldigvis gjorde hun alle bekymringer til skamme, og scorede metallet tin på diplomet.
Ti ud af tolv piger i Frejas klasse scorede tin eller derunder (tin/bly/jern). Freja var blandt de to, der klarede sig bedre. Hun opnåede bronze, og havde faktisk klaret især løbene ret flot. Hun har ellers været kendt for at komme i kategorien bly, så der var stor tilfredshed at spore hos hende.

Ingen kommentarer: