Pigerne i Frejas klasse deltog i lørdags i skolefodboldturnering. Nøjagtigt ligesom sidste år, men dog med den forskel, at de i år var delt op i to hold, fordi ti piger i klassen ville være med.
Desværre var Frejas hold ikke spækket med stjernespillere, hvilket også kom til udtryk i resultaterne. De tabte alle fire kampe og scorede kun et enkelt mål. Men det var så til gengæld også Freja der lavede det. Selvom det ikke gik så godt, så så det ud til, at de morede sig. Og trods de mange nederlag, indtog de som belønning for deres indsats sejrs-champagne inden de tog hjem.
Søndag formiddag og det meste af eftermiddagen stod den på indsamling til Kræftens Bekæmpelse. Linus var ikke ovenud begejstret for at skulle afsted, for han havde hørt, at der kom Scooby-Doo på Ramasjang, men han tog alligevel med. Der gik dog ikke mere end fire skridt fra cyklerne var parkeret (ja, han havde jo siddet i cykelanhængeren sammen med Anna Ingeborg), til han begyndte at brokke sig over at skulle gå. Og da vi havde været på Tømrervej og var på vej ned ad Bagervej, så kunne han ikke mere. Så lå han på fortovet og surmulede mens pigerne gik fra dør til dør. Efter Bagervej blev han sendt hjem til mor. Og så kunne pigerne tage den resterende, og klart største del af ruten uden delinkventen. Gørtlervej, der er næsten en kilometer lang. Det var ikke slemt den ene vej. De ulige numre kunne de sådan lige klare. Men da toppen var nået, og det begyndte at gå nedad med de ulige numre, så begyndte trætheden at melde sig. Havde det ikke været for Mentos i forskellige farver, var de uden tvivl dejset om af udmattelse. Godt vi havde "the freshmaker" med...
De klarede det med nød og næppe. Og så kunne bøtten afleveres i sparekassen på Mariagervej, hvor de heldigvis også serverede slik. Pigerne var meget stolte over den fyldte bøtte de kom med. Men den så også ud af noget mere end de andre, der skulle tælles op ved samme lejlighed, og der var i den næsten 2400 kroner. Og ham den utroligt sjove bankmand havde lovet pigerne, at deres far ville give dem is, hvis der var over 1000 kroner. Så de strålede af lykke hele resten af eftermiddagen. Delinkventen fik også is, selvom han overhovedet ikke havde fortjent det.
Måske kan de overtales til at deltage igen en anden gang, nu hvor de ved hvor meget slik og is det kan give. For det bliver ikke for det gode formåls skyld. Dertil er det alligevel for stor en lidelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar