torsdag, februar 23, 2012

Tudefjæs

I går fortalte Linus sin mor om, at han havde leget med en anden dreng, som på et tidspunkt var blevet ked af det, og derfor var begyndt at græde. Og da moren spurgte Linus, hvad han så havde gjort, konstaterede han bare, at han selvfølgeligt bare var gået sin vej fra det tudefjæs. Ham gad han da ikke være sammen med. Det står godt nok skidt til, hvis verdens største tudefjæs, kalder een for tudefjæs...

Forleden dag havde han været efter en anden dreng, der lige var begyndt i børnehaven - altså en dreng der lige var blevet tre år, og det var hans kun anden dag i børnehaven. Han havde fået kærligheden at føle i sandkassen, hvor Linus først havde fortalt ham sin mening, og dernæst slået ham på næsen. Pædagogerne var godt klar over, at der havde været en meningsudveksling i gang, og at den havde været meget ensidig fra Linus' side, men de berettede intet om håndgemæng, som også havde været meget ensidigt.
Heldigvis var Linus godt klar over, at det ikke var i orden, og han ville gerne hen i børnehaven og sige undskyld. Det fik han så gjort dagen efter.

Ingen kommentarer: