Djurs Sommerland

Her på falderebet for sommerparkernes sæson lykkedes det at tiltuske sig en tur i Djurs Sommerland. Det var Axacon der sponsorerede, og når man er en familie på fem, skal man jo passe på med at sige nej til den slags. Så det blev der ikke sagt. Så derfor var hele familien i lørdags i Djurs Sommerland. Og det er ved at være nogle år siden sidst. I hvert fald to. Næsten. Måske.
Vi er nogle stykker, der godt kan huske sidste gang Anna Ingeborg prøvede Thors Hammer. Freja klarede den lige så fint som sidst, og Anna Ingeborg lignede det samme spøgelse som hun gjorde sidst hun prøvede den. Det var ellers synd, for hun havde taget mod til sig og ville gerne prøve både Thors Hammer og skatteøen, men Thors Hammer fratog hende på nærmeste lysten til at leve, på samme måde som kannibalgryderne gør det for voksne mænd. Nå ja, hun var da også jævnt presset efter at have været en tur i Ørnen, men frokosten havde gjort hende modig igen. Så det ærgerlige bestod i at hun prøvede Thors Hammer først, for hun ville uden tvivl have brudt sig bedre om Skatteøen. Og den var sjov. Freja kunne sagtens have taget den flere gange. Til gengæld svigtede modet hende, da hun fik Piraten at se. Den ragede alligevel for højt op i luften. Og hun havde ellers sagt, at hun gerne ville prøve den, nu hvor hun var blevet høj nok (over 140 cm). Det bliver så først næste år.
Det kan ellers anbefales at tage i Djurs Sommerland på denne årstid. Køerne var det meste af dagen ikke eksisterende, og vejret, hvilket naturligvis beror på svineheld, var på det nærmeste pragtfuldt. Det kunne da i hvert fald aflæses på Lene Rantalas ansigtskulør, at solen havde været fremme og beskinne hendes kinder i mere end fem minutter.