Første gækkebrev i år

Her en måneds tid før påske, er årets første gækkebrev "kommet". Det lå i hvert fald i postkassen lørdag eftermiddag.
Allerede ved middagstid havde Anna Ingeborg været i postkassen for at hente det, der var kommet. Lidt breve og nogle reklamer. Senere på dagen ville hun så igen i postkassen, og det skal man ikke sige nej tak til, når hun ligefrem selv tilbyder sin hjælp. Så det fik hun naturligvis lov til, og lidt efter kom hun da også ind igen og meldte, at nu havde hun tømt postkassen, men hun kunne altså ikke bære det hele. Det er sket før, og det der med at gå to gange, når man ikke har kapaciteten til at klare det i een ombæring, det sker bare ikke for hende. Så så må en anden gå ud og hente det sidste. Denne gang lå der dog kun et A4-ark klippet i fineste gækkebrevsstil, så det har i hvert fald ikke været vægten, der har afholdt hende fra at tage det med. Og normalt så ville et sådant brev blive taget alene, og så kunne der sagtens ligge femten reklamer, der var "for tunge" for hende. Hun ville heller ikke rigtigt ud med, hvad det var, hun havde taget med ind. Men det var også ligemeget, for i mellemtiden havde hendes far fået hentet gækkebrevet, og så skulle der jo gættes. "Hvem kender du far, der kunne have sendt sådan et gækkebrev" startede hun med at sige, og det er på ingen måder logisk for hende, at brevet ikke kunne være kommet med posten. For det første fordi der ingen modtager var på. For det andet fordi der intet frimærke var på. Og for det tredje fordi posten allerede havde været der den dag. Gækkebrevet havde i øvrigt ingen informationer ud over ordene: "MIT NAVN DET STÅR". Der var ingen prikker, og det skulle der måske heller ikke være, eftersom der ikke stod, at det stod med prikker...
Da det ikke så ud til at hendes far havde tænkt sig at begynde gætterierne sådan lige inden for de næste fire sekunder, så forklarede hun at man havde tre gæt og tre dage til at få dem afgivet. Da så hendes far sagde, at han jo kunne prøve at gætte på de tre børn, der var i huset, så mente hun, at det ville da være dumt, for der var jo ingen af dem, der kunne finde på at sende et gækkebrev hertil. Det lader sig simpelthen ikke gøre, at argumentere imod hendes logik. Hun går i dette øjeblik rundt og tror, at hun har begået den perfekte forbrydelse...