søndag, november 02, 2008

Far til fire - gys og gru

Pigerne har lejet "Far til fire - i stor stil" på Blockbuster her i weekenden. Det er da en familiefilm alle kan se, tænker nok de fleste. Men ikke denne her, for den er så fyldt med gys og gru, at Freja ikke kunne falde i søvn her til aften. Og hun ville ikke holde op med at græde, før hendes far lagde sig ved siden af hende, og han skulle blive der, til hun sov. Anna Ingeborg lagde sig som sædvanligt til at sove lige så snart hun ramte hovedpuden, men en times tid senere vågnede hun og havde drømt om filmen, og det var ikke det gode... Også hun måtte trøstes og beroliges med, at det spøgelse der medvirkede altså ikke var virkeligt. Fremover lejer vi kun film med Teletubbies! Det der med familiefilm er alt for uhyggeligt.

Ingen kommentarer: