tirsdag, april 03, 2007

Lærerig påskeferie

Pigerne har idag besøg af deres onkel. Og det er nok meget godt, for så lærer de da lidt.
Under et besøg i regnskoven havde Freja sagt, at hun holdt med alle fodboldspillere i hele verden. Det havde onkel jo hørt, så der blev ikke lige umiddelbart sat punktum i den sag. Så Freja måtte lade sig belære om lidt af hvert. Det var sådan set helt i orden at holde med alle fodboldspillere, men der var jo nogle spillere i AGF, der mobbede de andre spillere. Og spændte ben for dem og i det hele taget snød og bedragede. Og de havde også en der hed Brian Steen, der gik rundt og solgte narko til børn. Og han var faktisk også dyreplager, og gik og hev dyrene i halerne og så videre. Det endte nok med, at Freja måtte give sin onkel ret i, at det måske ikke var så godt at holde med alle fodboldspillere... Hvad man ikke kan lære af sin onkel.

Ingen kommentarer: